Klippekort
Typer af klippekort
Klippekort med 10 klip på hvert kort sælges til henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5 zoner.
Dagskort sælges til henholdsvis 1, 4 og 7 dage.
Priser
Du kan se priser for klippekort for henholdsvis, børn, voksne og pensionister i prisoversigten.
Her kan du købe klippekort
Alle typer klippekort kan købes i BATs kundesupport, hos kortsalgsstederne samt via BATs webshop.
1 zones klippekort til henholdsvis børn og voksne kan købes mod kontant betaling hos vores chauffører i busserne.
Klippekort til børn og pensionister
Klippekort med børnetakst må kun benyttes af børn under 16 år, pensionister (67+ år) samt førtidspensionister medbringende gyldigt legitimationskort.
Flere samtidige klip pr. person på kortet udvider zoneantal og samtidig forlænges tidsgyldigheden som anført på kortets bagside.
Stempling af klippekort
Klippekortet skal klippes ved påstigning i bussens automat, som stempler klokkeslæt, dato og påstigningszone.
Kunden er selv ansvarlig for at tjekke, at der er sket korrekt stempling af klippekortet ved påstigning. Ved tvivlsspørgsmål skal chaufføren straks kontaktes.
Beskadigede klippekort
Beskadigede klippekort godtgøres ikke hos chaufføren. Henvendelse skal ske i BATs kundesupport medbringende det beskadigede kort, hvorefter det vil blive ombyttet til et nyt tilsvarende kort med samme antal ubrugte klip.
Kunder med beskadiget klippekort, skal købe anden rejsehjemmel, inden rejsen påbegyndes. BAT refunderer ikke den købte rejsehjemmel.
Se regler for refusion ved ubenyttede klip på klippekort efter 17. januar 2027