Børnehavekort

Børnehavekort kan købes af de bornholmske børnehaver, skolefritidsordninger eller lignende pasningsordninger med børn under 10 år og skal bestilles via BATs webshop.

Børnehavekort er gyldigt fra valgt startdato og et år frem og gælder i alle zoner mandage-fredage i institutionens åbningstid. 

Børnehavekort er gældende maksimalt til 16 børn + 3 voksne. Hvis der er behov for at transportere mere end 15 personer, skal der bookes en grupperejse (link til grupperejsers vilkår). Ved betaling for rejsen, vælges betalingsmulighed ”klassekort/børnehavekort”.

BAT sender en faktura til institutionen, hvis der bookes en grupperejse til flere personer end 16 børn + 3 voksne. 

Hvis gruppen er under 15 personer, er det ikke nødvendigt at booke en grupperejse (link til grupperejsers vilkår).

Børnehavekort kan benyttes til rejse med minimum 1 voksen og 1 barn på det medbragte kort. 

Børnehavekort skal medbringes under hele turen sammen print af den eventuelt bookede grupperejse.