BAT i fremgang i den fælles kundetilfredshedsanalyse for kollektiv transport for 2024

For syvende år i træk deltager BAT sammen med de øvrige trafikvirksomheder i Danmark i den fælles årlige kundetilfredshedsanalyse. Analysen er landsdækkende og går på tværs af trafikvirksomheder og offentlige transportformer. Den er gennemført online og omfatter kunder, som bruger kollektiv transport minimum en gang årligt.

Analysen er gennemført af analyseinstituttet Wilke og baserer sig på ca. 12.000 besvarelser. Med analysen vil sektoren også afdække kundernes tilfredshed med de enkelte trafikvirksomheder, herunder BAT. Det giver de enkelte virksomheder mulighed for at måle sig indbyrdes, blive inspireret og lære af hinanden og dermed følge op på, hvordan vi løbende gør kundeoplevelsen med kollektiv transport endnu bedre.

 

I analysen for 2024 går BAT frem på følgende seks parametre og placerer sig flere steder i den gode ende af gennemsnittet:

  • muligheden for at planlægge rejsen
  • muligheden for at få en siddeplads
  • overholdelse af køreplanen
  • tilfredshed med rengøringen af busserne
  • god behandling, som kunde i den offentlige transport
  • rejsetiden


”Den samlede tilfredshed på tværs af trafikvirksomhederne er steget signifikant siden 2023. Og særligt Odense Letbane, Metroselskabet og BAT går frem i årets analyse.”
Kilde: analysen Kundetilfredshed i den kollektive trafik 2024

 

LINK til analysen



God læselyst!

 

Kontakt:

Trafikselskabet BAT
+ 45 56 95 21 21
post@bat.dk