Glemte sager i bussen
Det er ærgerligt at miste sine ting. Derfor gennemgår vi jævnligt vores busser for glemte sager.
Det fundne bliver enten indleveret i BATs Kundeservice eller opbevares hos operatøren.
Hvor opbevares glemte sager?
Fundne sager fra BATs egne busser indleveres i BATs kundeservice.
Fundne sager i busser på lokale ruter/skolebusser opbevares i bussen eller hos den operatør, der har kørt turen.
Du kan her se hvilke vognmænd, som kører lokalruter/skoleruter for BAT. Efterlysning af glemte sager på nedenstående ruter, skal ske til vognmanden.
Jan-Oles Turisttrafik, tlf. 56 96 50 03:
Rute 32 og 52
Gudhjem Bus, tlf. 56 47 26 60:
Rute 41, 51, 54, 55, 61, 62 og 9
Aakirkeby Turist- og Selskabskørsel, tlf. 56 97 40 40:
Rute 53
Hvornår bliver fundne genstande indleveret?
Fundne genstande fra BATs egne busser bliver løbende indleveret i BATs kundeservice.
Du kan forvente at der kan gå op til 5 hverdage, inden de fundne genstande bliver indleveret..
Kan jeg få mine glemte sager tilsendt?
Glemte sager fra bus afhentes i BATs kundeservice ved personligt fremmøde.
Har du glemt sager som turist eller lignende og er rejst fra øen, kan vi få dem leveret til din adresse mod betaling.
Du skal selv købe porto/forsendelse og fremsende dette til BAT på mail: post@bat.dk.
Bemærk at ved fremsendelse af pakker, skal du sørge for at pakken bliver afhentet hos BAT af transportøren.
Hvor længe bliver de glemte sager opbevaret?
Vi opbevarer fundne genstande i 30 dage, hvorefter de bliver destrueret.
Fundne genstande såsom dokumenter med personfølsomme oplysninger, mobiltelefoner, tablets, penge, værdifulde smykker og lignende viderebringes til Bornholms Politi efter indlevering.
Erstatning
Vi erstatter ikke ting, du har glemt i bussen.
Reglerne for erstatning fremgår af de fælles landsdækkende rejseregler.