Foto: Destination Bornholm

 

Buskørsel under Folkemødet

Buskørsel under Folkemødet 2026

BATs ordinære busser kører som normalt under Folkemødeugen 8. - 14. juni 2026, dog kan der forekomme med mindre ruteændringer, forsinkelser og aflysninger på rute 1, 2, 3, 10, 1A, 3A, 1N og 41 nær Allinge. Hold dig derfor altid opdateret på rejseplanen.dk.

 

Find din rejse på rejseplanen.dk

Rejseplanen.dk er opdateret og vi anbefaler, at du benytter denne til at fremsøge de enkelte ruter.
Har du ikke brugt Rejseplanen før, kan du på rejseplanens hjemmeside finde flere oplysninger i artiklen "Sådan bruger du rejseplanen.dk".

Ønsker du Rejseplanen App på din telefon, kan den hentes fra App Store eller Google Play.

 

Rute 7F og rute 8F får ekstra afgange under Folkemødeugen den 11.–13. juni 2026.

De ekstra busser vil være skiltet som rute 7F og rute 8F sammen med deres slutdestination. Du kan se de planlagte ture på Rejseplanen.dk.

En stor del af de ekstra indsat busser vil ikke fremgå i Rejseplanen, da busserne indsættes fleksibelt efter behov for at transportere passagerer til, fra og rundt på Folkemødet.

 

Mange gæster øen i folkemødedagene

Der forventes ca. 100.000 deltagere på årets folkemøde og rigtig mange gæster vores dejlige ø. Det betyder også, at der vil være ekstraordinært tryk på antallet af gæster, som skal transporteres med bus til og fra Folkemødet. Herunder er der også de øvrige passagerer, som normalt tager bussen på Bornholm.

BAT har indsat al ledig buskapacitet og har hyret ekstra busser til at transportere de mange gæster, der kommer til Bornholm. Vi opfordrer alle til at have ekstra tålmodighed i disse dage og tage afsted i god tid. Du kommer måske ikke med den første planlagte busafgang grundet mange mennesker, men må vente på næste bus. 

Hvis bussen kører forbi dig, er det ikke fordi vil ikke vil have dig med, men så er det fordi at bussen er fyldt. Vent og tag den næste bus der kommer forbi.

Med så mange gæster på øen, både med bus og i bil, må man også forvente at der vil være forsinkelser på busafgangene. Dels er der mange passagerer som skal af og på, men vi kan også være udfordret af den ekstra trafik der kan være på vejene. Vi håber, at I vil tage det med et smil.

 

BAT ønsker alle vores kunder et godt Folkemøde!