Rejseregler

Vi gør opmærksom på, at nedenstående kun er en lille del af rejsereglerne. De fulde rejseregler finder du i de fælles landsdækkende rejseregler:

Fælles landsdækkende rejseregler, gældende fra 16. april 2024.

 

Rejsekort kan IKKE benyttes på Bornholm.

 

Kontrolafgift
Passagerer som, ved særlig billetkontrol på busserne, ikke har gyldig billet eller kort, skal betale en kontrolafgift på 750 kr. for voksne og unge og 375 kr. for børn og hunde samt 100 kr. for cykler. Det er altid passagerens eget ansvar at være korrekt billetteret.

Kontrolpersonalet er udstyret med et særligt legitimationskort.

 

Rejsegaranti
I nogle tilfælde kan du få refunderet udgift til taxa, hvis din busforbindelse svigter. Rejsegarantien gælder kun for planlagt kørsel. Den gælder ikke, hvis der er sket ændringer i kørslen, som BAT i god tid har informeret om via nye køreplaner, annoncering, plakater eller på hjemmesiden.

Garantien gælder ikke ved force majeure, altså når forsinkelsen skyldes forhold ude fra, som BAT ingen indflydelse har på, og hvor du som passager bør vide, at der kan ske aflysninger og forsinkelser.

Force majeure kan f.eks. være:

- Arbejdsnedlæggelser og blokader
- Dårlige vejrforhold, som f.eks. kraftig sne, fygning, orkan osv.
- Trafikproblemer affødt af f.eks. vejarbejde, trafikuheld og Folkemøde.
- Trafikproblemer affødt af trængsel i højsæsonen (gælder alene rute 7 og 8)

Du skal planlægge rejsen, så du har rimelig tid til at skifte bus.

Korrespondance til andre aktører i den kollektive trafik er ikke omfattet. Det vil sige, at hvis du rejser videre med f.eks. færge eller fly, er denne del af rejsen ikke omfattet af rejsegarantien.

I alle andre situationer er du som udgangspunkt dækket af BAT's rejsegaranti. Vi gør dog opmærksom på, at BAT's rejsegaranti ikke er gældende i Folkemøde dagene tirsdag den 11. juni - 16. juni 2024, begge dage inkl.

 

Læs mere her: BAT's rejsegaranti-folder og BAT-taxirefusionsskema.

 

Børn
En voksen kan på klippekort/zonebillet/pendlerkort medbringe op til to børn under 12 år gratis
En pensionist kan på klippekort/zonebillet/pendlerkort medbringe et barn under 12 år gratis
Et barn under 16 år kan på klippekort/zonebillet/pendlerkort medbringe et barn under 12 år gratis
Et barn under 12 år der rejser alene, betaler børnetakst.
Der kan ikke medbringes børn gratis på følgende billettyper: Skolekort, Gruppebillet, Børnehavekort og Ungdomskort. 

 

Pensionister

Pensionister over 67 år kan køre på de for børn gældende vilkår på samtlige ruter. Pensionister skal på forlangende kunne legitimere sig med navn og fødselsdag. Gyldig legitimation er fx. kørekort eller sundhedskort.

Kunder, der modtager dansk førtidspension (herunder også seniorførtidspension, seniorpension, brøkpension og tidlig alderspension (Arne pension)), kan køre på de for børn gældende vilkår og skal kunne vise særligt legitimationskort. Kunder med bornholmsk folkeregister adresse kan ved henvendelse til BAT på Munch Petersens Vej 2, Rønne få udstedt et gratis legitimationskort, der kun er gyldigt til kørsel med BAT's busser.

For at få udstedet et legitimationskort, skal du medbringe dokumentation for førtidspension m.v. Foto tages af BAT's personale.  

Dokumentation er én af følgende og max 1 år gammel: 

- Seneste udbetalingsbrev (udsendes årligt)
- Seneste udbetalingsmeddelelse (udstedes månedligt)
- Udfyldt pensionsbevis fra kommunen hvoraf navn, CPR-nummer og kommunens stempel fremgår
- Du kan vise dokumentationen elektronisk, i så fald skal du samtidig vise legitimation med CPR-nummer

Øvrige kunder skal benytte DSB Legitimationskort, som du kan du få gratis i DSB Salg & Service og 7-Eleven på stationerne, når du viser dokumentation for din pension og afleverer et pasfoto.

 

Blinde og stærkt svagtseende
Blinde og stærkt svagtseende samt deres ledsager kan mod forevisning af gyldigt medlemsbevis til Dansk Blindesamfund rejse på hver deres børnebillet kontant.
Førerhunde der er forsynet med emblem, kan medtages gratis.

 

Ledsagerkort Danmark
Rejsende samt deres ledsager rejser på hver deres børnebillet kontant.

 

Børnehaver
Børnehaver, skolefritidsordninger eller lignende institutioner med børn under 10 år, og som kun har få voksne ledsagere betaler normal takst for de voksne samt en voksenbillet for hver påbegyndt gruppe af 4 børn uanset alder, dvs. børn under 4 år regnes med.
Endvidere tilbydes børnehavekort (gyldigt 1 år).

 

Soldaterkort
Er du værnepligtig, kan du få et Soldaterkort, der giver dig ret til fri rejse på hele Bornholm. Du bestiller kortet på dit tjenestested. Herefter udstedes det af DSB. Evt. begrænsninger i gyldigheden vil fremgå af kortet.

Spørgsmål vedr. Soldaterkort rettes til dit tjenestested eller DSB.

Deltagere i Forsvarets Dag har ret til fribefordring mellem hjemstedet og mødestedet. Som rejsehjemmel anvendes den billet, som udstedet til personer, der er indkaldt til at deltage i Forsvarets Dag.

 

Hunde m.v.
Førerhunde - se under "Blinde og stærkt svagtseende"
Service hunde medtages gratis. Skal være forsynet med blå ID-vest, med teksten "servicehund på arbejde"

Småhunde, katte, fugle og andre smådyr kan medtages gratis i alle busser, når de er anbragt i tasker, kurve eller lignende af normal størrelse (60x60x30 cm), og når de forbliver i tasken eller kurven under hele rejsen.
For større hunde og hunde i særlig ”hundevogn” betales børnepris. Der må højst medtages en hund i snor eller i ”hundevogn” pr. kunde.
Chaufføren kan afvise hunde og andre dyr som skønnes at være til gene for passagererne.

Foldecykler og (el)løbehjul
Du må gerne medtage foldecykler og (el)løbehjul, der fylder mindre end 30 x 60 x 100 cm, uden køb af en cykelbillet.

Cyklen/løbehjulet skal transporteres sammenfoldet under hele rejsen.

(El)løbehjul, der ikke overholder disse krav, skal overholde øvrige regler for cykelmedtagning.

 

Gyldighed togbillet 
En togbillet er kun gyldig til en busrejse på Bornholm såfremt der på billetten er anført:
"Til Rønne (Alle)" på den på togbilletten anførte dato.

DSB-billetten kan benyttes til en fremadskridende rejse i forbindelse med færgeankomst/afgang. Omstigning kan ske. Rejse inklusiv omstigning må ikke overstige 120 min.

Gruppebilletter udstedt af DSB giver ikke pladsreservation på BAT's rutenet.

 

Tillægsbillet til BAT med Kombardo Expressen
BAT har indgået et samarbejde med Kombardo Expressen. Det betyder, at når du rejser med Kombardo Expressen, kan købe en BAT-tillægsbillet, som giver dig mulighed for at rejse rundt på Bornholm - fleksibelt, smart og billigt.

BAT-tillægsbilletten koster 32 kroner og giver adgang til én enkeltrejse og er gyldig i tre timer før afgang fra Bornholm eller tre timer efter ankomst til Bornholm. Medbringes cykel kræver dette en separat cykel billet til BAT bussen. 

Tillægsbilletten købes hos Kombardo Expressen.

 

Henvisninger og klagemuligheder
Der henvises til EU Forordning nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder.

Du har mulighed for at klage til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro ved afgørelser truffet af BAT, hvor klager ikke får medhold. Du kan læse mere på Ankenævnet for Bus, Tog og Metros hjemmeside www.abtm.dk.


De fælles landsdækkende rejseregler gælder for rejser med ovenstående selskaber i Danmark. Det vil sige rejser med bus, tog og metro. 
Rejsereglerne udgives af DSB, GoCollective, Tog og Metroselskabet I/S, samt Trafikselskabet Movia, BAT, FynBus, Sydtrafik, Midttrafik og Nordjyllands Trafikselskab i henhold til "Jernbaneloven" og "Lov om trafikselskaber".

Fælles landsdækkende rejseregler, gældende fra 16. april 2024.

Joint National Travel Regulations, valid from 16 April 2024.